Askepot

Der var engang en venlig og blid pige, som boede hos sin stedmor og sine to stedsøstre. Stedfamilien var stolt og tit uvenlig. De gav hende alt det hårdeste arbejde: at skrubbe gulvene, vaske op og feje ildstedet. Når arbejdet var gjort, kunne hun godt lide at sidde ved den varme pejs blandt asken, og derfor kaldte stedsøstrene hende Askepot.

Men Askepot blev aldrig bitter. Hun nynnede, mens hun arbejdede, hun var venlig mod alle, hun mødte, og om aftenen kiggede hun ud ad vinduet på stjernerne og ønskede sig stille ting.

En dag kom et bud med spændende nyheder. Kongens søn holdt et stort bal, og alle unge damer i landet var inviteret.

Stedsøstrene var helt oppe at køre. I mange dage prøvede de kjoler, krøllede hår og spurgte Askepot til råds, for hun havde så god smag. Askepot hjalp dem tålmodigt, selvom hun selv længtes efter at komme med.

Om aftenen, da ballet begyndte, så hun deres karet rulle af sted. Så satte hun sig ved pejsen, og et par tårer faldt ned i asken.

Pludselig fyldtes stuen af et blødt, sølvfarvet lys. Dér stod en kvinde med et varmt smil og en tynd tryllestav. "Græd ikke, min kære," sagde hun. "Jeg er din gudmor. Du vil gerne med til ballet, ikke?"

"Åh, ja," hviskede Askepot.

"Så hent mig et græskar fra haven."

Askepot hentede det største græskar, hun kunne finde. Gudmoren rørte det med sin stav, og det voksede og glødede og blev til en smuk gylden karet.

Derefter fandt hun seks små mus i musefælden og forvandlede dem til seks flotte grå heste. En tyk rotte med lange knurhår blev til en munter kusk, og seks grønne firben bag vandkanden blev til seks tjenere i skinnende uniformer.

"Men min kjole," sagde Askepot og så ned på sit gamle forklæde.

Med endnu et strejf af staven blev forklædet til en kjole af sølv og guld, der glimtede af juveler. Og på hendes fødder sad et par sko af glas, de fineste i hele verden.

"Tag nu af sted og hav det dejligt," sagde gudmoren. "Men husk: trylleriet varer kun til midnat. Når klokken slår tolv, bliver alt, som det var før."

Askepot lovede det, og så kørte hun af sted.

Da hun trådte ind i balsalen, holdt musikken et øjeblik op. Alle vendte sig for at se den mystiske gæst. Prinsen kom selv for at hilse på hende og bød hende op til dans. Han syntes, hun var blid, kvik og venlig, og de snakkede og lo, som om de havde kendt hinanden i årevis. Askepot satte sig endda ved siden af sine stedsøstre og delte appelsiner med dem. De genkendte hende slet ikke.

Aftenen gik så hurtigt, at Askepot glemte tiden. Pludselig begyndte det store ur at slå. Et … to … tre …

"Midnat!" udbrød hun. Hun takkede prinsen og skyndte sig af sted og løb så hurtigt ned ad slottets trapper, at den ene glassko gled af hendes fod. Hun turde ikke stoppe.

Da hun nåede havelågen, var hendes karet igen et græskar, hestene var mus, og hun havde sit gamle forklæde på. Det eneste, der var tilbage af trylleriet, var den anden glassko, som stadig sad på hendes fod.

Næste dag meddelte prinsen, at han ville finde ejeren af glasskoen. Hans bud rejste fra hus til hus, og alle unge damer prøvede den. Men den var alt for lille til dem alle.

Til sidst kom buddet til Askepots hus. Stedsøstrene klemte og pressede, men skoen ville ikke passe.

"Må jeg prøve?" spurgte Askepot stille.

Stedsøstrene lo. Men buddet sagde: "Alle må prøve." Og glasskoen gled på Askepots fod, som om den var lavet af luft.

Så tog hun den anden sko op af lommen. I samme øjeblik viste gudmoren sig og klædte hende med et strejf af staven igen i sølv og guld.

Stedsøstrene var helt forbløffede. De forstod, hvor uvenlige de havde været, og bad om tilgivelse. Askepot, med sit store hjerte, krammede dem og tilgav dem helt.

Askepot og prinsen blev gift, og de styrede riget med venlighed. Og de små glassko blev gemt i en æske af fløjl, som en påmindelse om, at godhed og tålmodighed skinner klarere end nogen juvel.

Den aften, i sit stille værelse på slottet, kiggede Askepot ud på stjernerne, de samme stjerner, hun havde ønsket på ved pejsen. Hun smilede, lukkede øjnene og sov roligt til morgenen.

Nu er ballet slut. Musikken er stilnet af. Uret har slået, og der er ingen steder, du skal skynde dig hen. Luk øjnene … og hvil dig.

Godnat.